Hovedpine
og Migræne
- der kan gøres noget ved det!
Mennesker med migræne lider almindeligvis meget under deres anfald. Nogle kan dæmpe eller helt undgå anfald ved hjælp af medicin, mens andre overhovedet ikke oplever nogen virkning af medicinen. Især de sidst nævnte lever med megen bekymring og frustration og leder med lys og lygte efter hjælp. Det er ikke småting som migrænelidende har prøvet og gennemgået af behandlingsformer, lige fra medicin der som bivirkning var voldsomt angstfremkaldende og til at få trukket tænder ud.
Afspændingspædagogiske
erfaringer
Siden 1992 har jeg været fuldtidsbeskæftiget med at give afspændingspædagogisk
behandling til mennesker der lider af hovedpine, migræne, ondt i ryggen, åndedrætsproblemer
m.m.
Erfaringerne herfra viser en påfaldende sammenhæng mellem de kropslige plager
vi pådrager os, som migræne og hovedpine, og den måde vi behandler os selv på.
Hovedpine og migræne er en af de måder hvormed kroppen forsøger at "råbe" vores
bevidsthed op på, og til tider må kroppen "råbe" meget højt. Disse signaler
er ofte symptom på enten længerevarende overbelastninger, fysiske som psykiske,
og/eller på tilbageholdelse af følelsesmæssige reaktioner på forhold i livet
nu eller fra tidligere hændelser. Kroppen begynder altid med blidere signaler,
men da vi i vores kultur ikke stimuleres og opmuntres til at mærke, har vi glemt
hvad det vil sige at mærke og tolke kroppens signaler
og derfor overhører vi dem og lukker af for dem. Kroppen må derfor i sit forsøg
på at "råbe" opmærksomheden op gøre signalerne kraftigere og kraftigere.
Men
når vi har lukket af for at mærke og tolke kroppens
signaler,
har vi mistet evnen til at passe på os selv!
Den
muskulære aflukningsmekanisme
Med opspænding i skulderens og nakkens muskulatur, er vi i stand
til at dæmpe eller lukke af for at mærke muskelsansninger og for at opleve følelser
i kroppen. Jo kraftigere muskelsignalerne og/eller følelserne er, jo mere trænger
de sig på og jo mere må vi spænde imod for at holde dem væk fra vores opmærksomhed.
Dette forgår ubevidst. Disse muskelopspændinger i skuldre og nakke fører hos
mange mennesker til hovedpine og jo mere opspænding, jo kraftigere og oftere
hovedpine. Når det bliver rigtigt voldsomt, kan disse opspændinger også udløse
migræneanfald hos de mennesker der er disponeret for det. Mange kender oplevelsen
af krampeagtige muskelopspændinger, der som optakt til migræneanfald, forplanter
sig fra ryg og skuldre op gennem nakken og til hovedet.
Behandling
Muskulaturen er en oplagt og blid indfaldsvinkel til afhjælpning
og forebyggelse af spændingshovedpine og migræne. Når der under en afspændingspædagogisk
behandling løsnes op for muskelspændingerne i skuldre og nakke, kommer man til
at mærke de kropssignaler, der hidtil har været lukket af for. Det vil typisk
være spændings-, smerte- og træthedsoplevelser.
Se mere om disse sammenhænge under artikler:
"Den
største kilde til hovedpine, muskelsmerter, ondt i ryggen m.m. -
er manglende
egenomsorg".
Tilsvarende frigives også de følelser, som hidtil har været holdt tilbage. Derfor
består arbejdet under den afspændingspædagogiske behandling, for det første
i at lære den hovedpine- eller migrænelidende at acceptere og respektere sine
kropssignaler og lære deres budskaber at kende. For det andet i at lære at rumme
sine følelser, de følelser, som vedkommende på det tidspunkt hvor følelserne
opstod, ikke var i stand til at rumme. Når følelserne accepteres og rummes,
kommer erkendelserne om årsagen, dvs. de hændelser som fremkaldte de følelsesmæssige
reaktioner. Når disse hændelser er genoplevet, accepteret og forstået, opløses
følelserne. Derefter er der ikke længere behov for muskelopspændinger til at
holde dem nede.
Årsag
eller sammenhæng?
Der er tydeligvis en sammenhæng mellem båndlagte følelser, evnen
til at tage vare på sig og spændingshovedpine og migræne, men om denne sammenhæng
også er den egentlige årsag kan ikke siges endnu. Men den står i modsætning
til den herskende antagelse at migræne har en ren biologisk årsag. De afspændingspædagogiske
erfaringerne kan danne grundlag for den hypotese, at hvis alle følelsesmæssige
traumer bliver forløst og vi lærer at passe bedre på os selv, -større egenomsorg-, vil det føre til varig helbredelse af hovedpine og migræne. Kun yderligere
forskning i disse sammenhænge vil kunne bekræfte eller afkræfte hypotesen.
Gammel
indsigt
"Dersom I fremdrager det, som er i Jer, vil det som I fremdrager,
frelse Jer. Dersom I ikke fremdrager det, som er i Jer, vil det, som I ikke
fremdrager, ødelægge Jer."
Thomasevangeliet, T.70
|
|
AFSPÆNDING
& PSYKOMOTORIK
v/ Ove B Wadum Afspændingspædagog dap Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Tlf.: 2365 1230 www.wadum.com |