Den
største kilde til hovedpine,
muskelsmerter, ondt i ryggen m.m.
- er manglende egenomsorg
-
vi
skaber og vedligeholder de fleste muskelplager
ved at negligere vores krop og dens signaler
© Ove B Wadum, Afspændingspædagog dap
av
- min arm
Hvem
kender ikke til mindst én af vore folkeplager som hovedpine, generende spændinger
i nakke- og skulderpartiet, smerter i armene, tennisalbue eller smerter i ryggen,
lænden, korsbenet, dybt i endebalderne og ned i benene (Iskias).
I langt de fleste tilfælde er disse muskelgener opstået, fordi vi ikke er opmærksomme
nok på vores krops signaler. Vi overhører signalerne og derved bliver vi ude
af stand til at opfylde kroppens behov og dermed ude af stand til at tage ordentlig
vare på os selv.
stress opbygger spændinger
Vi lever i en kultur, hvor livet fungerer på et overvejende stresset
niveau og for manges vedkommende endda på et konstant stressniveau. Det vil
sige, at der ikke er en naturlig vekselvirkning mellem aktivitet og hvile.
Denne overvægt af aktivitet, som både kan være fysisk og mental bevirker, at
der opbygges vedvarende spændingstilstande i kroppens muskulatur med deraf følgende
smerter og gener.
Spændingstilstandene forårsages både af fysisk arbejde og af ikke fysiske forhold,
som f.eks. at føle sig presset tidsmæssigt eller arbejdsmæssigt.
smerter er besked
fra kroppen
Kroppen
prøver at fortælle os det. Muskelsanserne giver med sine signaler løbende besked
til vores bevidsthed om musklernes tilstand, besked om hvordan de har det. Disse
signaler er musklernes måde at give besked til vores bevidsthed på, og det er
den eneste måde, de kan gøre det på.
Nogle af de vigtigste signaler er træthed, smerte og spænding. Hvis vi ikke
"lytter" til disse signaler, har vi afbrudt kommunikationen med musklerne eller
rettere reduceret den til énvejs-kommunikation. For vi giver stadig musklerne
ordre til at køre løs med de aktiviteter, vi har planlagt med vores hoved. Men
vi har afbrudt for tilbagemeldingen fra musklerne, så vi "hører" ikke, hvordan
de har det under arbejdet.
Det vil sige, at musklerne kan blive trætte, overanstrengte eller smerte, uden
at vi registrerer det.
vi har slukket for
signallamperne
Det
svarer til, at vi klæber sort tape over advarselslamperne i bilens instrumentbræt
og så kører videre uden at blive forstyrret af signalerne for motortemperaturen,
svigtende el, svigtende olietryk o.s.v. Vi ved alle, at det kun er et spørgsmål
om tid, før motoren brænder sammen. Jeg har heller ikke set nogen bil med tape
over instrumentbrættet endnu.
Men vores krop behandler vi anderledes, vi har "overklistret advarselslamperne
med sort tape" og kører videre, til vi brænder sammen.
mærk verdenen - start
med din krop
Høre- og synssansen er blandt de bedst udviklede og mest brugte
sanser. Så, hvis der sad højtalere rundt om i kroppen, der råbte op om tilstanden,
kunne det være, vi tog os mere af det. Men det gør der nu engang ikke; vi må
"nøjes" med at mærke. For signalerne fra kroppen registreres ved
at mærke og kun ved at mærke.
Denne sans har hidtil ikke været særlig meget respekteret, så det kræver en
holdningsændring at give disse mærke-signaler opmærksomhed. Og der er ingen
vej udenom. Hvis du vil have det bedre med dig selv, må du mærke. Din krops
signaler er både mærkelige og mærkværdige.
Læg lige mærke til hvad der skete i dig, da du læste de to ord?
Ordenes gængse betydning afspejler vores almindelige holdning til det at mærke,
som noget der er underligt, noget besynderligt. Den oprindelige betydning af
ordet mærkelig er vel at det er mærkbart, og af ordet mærkværdig, at det er
værd at mærke og det giver jo en helt anden mening.
hallo du, vi to skal
nok klare den - hvis du altså vil mærke efter
At mærke er et samarbejde mellem vores opmærksomhed og muskelsansningerne.
Når en muskel eller muskelgruppe er ved at blive overbelastet, reagerer den
i begyndelsen med relativt blide signaler og siden de kraftige.
Træthed er det første signal på en skæv balance mellem aktivitet
og hvile. Dette signal er relativt svagt og blidt og derfor nemt at overhøre.
Derefter prøver kroppen med lidt stærkere midler som ømhed og mindre smerter,
hvilket vi, med de planer vi har lagt med vores hoved for aktivitet og gøremål,
heller ikke er tilbøjelige til at tage alvorligt.
Men selv om vi forsøger at ignorere muskelsignalerne eller prøver at slippe
af med dem, f.eks. ved at bedøve dem med medicin, giver kroppen ikke op.
Efterhånden som overbelastningsprocessen skrider frem, må kroppen tage alvorlige
remidler i brug i forsøg på at råbe sin ejermand op, og det bliver nu til kraftige
smerter og ubehagelige og meget generende spændingstilstande.
musklerne bliver
følelsesløse
Hvis vi ikke tager os af de førnævnte signaler, i rækkefølgen:
Træthed, ømhed, små og større smerter og spænding, lad os kalde dem de primære
signaler, opgiver selve den overbelastede muskel at råbe sin ejermand op.
Den lukker til, holder mund, faktisk lidt små-fornærmet og ked af det over ikke
at blive hørt og forstået. Musklen bliver permanent opspændt, hård og følelsesløs,
og vi kan ikke længere mærke selve musklen.
når du ikke vil høre
må du føle
Men tro ikke at der så bliver fred. For selv om den tillukkede
muskel er blevet følelsesløs, giver resten af kroppen ikke op. Den spændte muskel
forårsager en ubehagelig stramhed, en udefinerlig følelse af anspændthed; den
kan finde på at trykke på nervetrådene, som ofte giver smerter, jag eller snurrende
fornemmelser ud i arme og ben.
Herfra stammer også de fleste hovedpiner. Når større muskelgrupper bliver opspændt
vil det også kunne reducere blodomløbet så meget, at det medfører kredsløbforstyrrelser.
En generel opspændthed i kroppen kan også bevirke rastløshed, besvær med at
slappe af og at sove. Alle disse plager er følgegener, som opstår,
når de primære advarselssignaler overhøres og negligeres.
Men nu har processen bragt ham så langt væk fra de oprindelige træthedssignaler,
at han ikke har nogen anelse om, hvorfor disse gener egentlig er opstået. Nu
opleves det udelukkende som ubehag eller lidelser, noget han er plaget af, og
som han vil prøve at skille sig af med.
vi bedøver i stedet
for at respektere
Og måderne vi skiller os af med dem på er velkendte. Vi
gør det med bedøvelsesmidler som smertestillende
og muskelafslappende piller, alkohol, tobak, kaffe osv. Det giver et kortvarigt
pusterum, men det løser hverken problemer eller løsner muskelspændinger.
Generne og plagerne er symptomer på, at vores krop trænger til opmærksomhed
og omsorg, og det får kroppen i hvert fald ikke ved at bedøve symptomerne.
kroppen giver ikke
op
Som vi ser, opstår der følgegener, når de pri-mære advarselssignaler
overhøres og negligeres.
Vores krop er så viselig indrettet, at den tager kraftigere og kraftigere midler
i brug for at råbe os op. Og vær sikker på, den giver ikke op, og den er meget
opfindsom, når det gælder om at råbe vores opmærksomhed op.
hvis
du vil af med dine plager, må du gå i dialog med kroppen
spændinger opløses ved accept og gennemlevelse
Bemærk rækkefølgen af en muskels mærkbare signaler: Træthed -
Smerte - Spænding - Følel-sesløshed.
For at opløse spændinger i en opspændt muskel skal vi nemlig igennem signalerne
i modsat rækkefølge:
følelsesløs - spænding - smerte - træthed.
Der er ingen vej uden om. Bemærk dette! Nøglen til opløsning er vores villighed
til at mærke tilstandene, villighed til at gennemleve og genopleve de signaler
vi ikke tidligere ville have med at gøre. Det er selvfølgelig forbundet med
vanskeligheder at skulle til at acceptere det, som vi før anså som ubehag, som
vi bare ville af med.
nu skulle jeg ellers
lige til at slappe af....
Vi
kommer ofte uforvarende ind i situationer, hvor en opspændt følelsesløs muskel
begynder at løsne og lukke op for at give sit indhold til kende. F.eks. når
vi rigtig vil slappe af foran fjernsynet.
Efter nogen tid oplever vi som om det begynder at spænde et eller andet sted
i kroppen, der bliver uro, rastløshed eller det begynder at gøre lidt ondt hist
og her. Og hvad gør vi så? Når jeg har holdt foredrag, genkender ca. halvdelen
af tilhørerne denne situation, og mange af dem svarer, at de rejser sig og begynder
at lave noget.
Men hjælper det så? Ja, men kun tilsyneladende. For når vi går i aktivitet,
spænder vi op igen, og musklerne lukker til igen, og så mærker vi dem ikke længere
og vi er tilbage i samme tilstand.
Andre eksempler på at kroppen tror vi vil tage os af den, når vi slapper af,
er søndagshovedpine, få ondt og føle sig spændt i kroppen af at sove lidt længere
i weekender, blive syg på de tre første feriedage.
Når vi rigtig vil slappe af, tror musklerne, at vi vil tage os af dem, høre
på dem om alle de fortrædeligheder, vi har udsat dem for. Musklerne vil når
vi giver dem ro, slippe lidt af deres spændinger og derved frigive de signaler
der har været lukket inde af spændingstilstanden. Med andre ord begynder musklerne
at fortælle hvordan de i virkeligheden har det. Det er klart, at vi i vores
uvidenhed og med de gamle adfærdsmønstre vil reagere modsat. Men de stakkels
muskler bliver slemt skuffede og må lukke sig til igen og følgegenerne hærger
videre.
Sådan gentager vi denne eller lignende scener dag efter dag, indtil vi en dag
indser hvordan det hænger sammen og beslutter os for at bryde mønsteret.
der er ingen vej
udenom
Den eneste måde at bryde gentagelsesmønsteret på er at give musklernes
signaler opmærksomhed og det aller vigtigste accept.
Vi skal acceptere det vi mærker, komme det i møde og være villige til at gennemleve
det. Det skal gøres med stor opmærksomhed, stor tålmodighed og med en omsorgsfuld
indstilling.
Så vil musklen føle sig hørt, og spændingerne og smerterne vil langsomt opløses,
og vi over-mandes af den sidste, oprindelig første tilstand, nemlig trætheden.
Bliver dette respekteret og efterlevet, er musklen blevet hørt og forstået,
den slipper derfor sin spænding og genoptager sin naturlige spændstighed, og
samtidig har vi genetableret kontakten med musklens sanser.
Næste gang vi er på vej til at overanstrenge musklen, vil vi derfor mærke og
opdage det på et meget tidligere tidspunkt, meget ofte i situationen, og vi
er nu meget mere villige til at respektere advarslen og dermed ændre handlemønstre
før det går galt.
prøv selv
Har du mod til at afprøve dette, kan du bruge et kvarter til
tyve minutter på at opleve, hvordan du selv opløser dine muskelspændinger.
Du sætter dig godt tilrette på en stol med nogenlunde lige ryg. Skyd enden tilbage
og hold din ryg rank uden at anspænde dig. Lad så dine skuldre hænge tungt ned,
mens du lader dine hænder og underarme hvile på lårene. Du kan evt. øge vægten
i skulderpartiet ved at lade armene hænge ned langs siderne. Nu trækker du vejret
dybt og roligt, og ved udåndingen giver du helt slip og ånder tungt og frit
ud. For hver gang du ånder ud, forestiller du dig, at dine skuldre synker lidt
længere ned.
Efter et stykke tid vil du formodentlig begynde at mærke spændinger i den øverste
del af skuldrene. Det er musklerne, der bliver udspændt, og du begynder at mærke
dem. Det eneste du skal gøre nu, er at holde opmærksomheden der, hvor du mærker
noget, og acceptere det du mærker, samtidig med at du hele tiden ånder tungt
og eftergivende ud.
Spændingstilstanden vil sandsynligvis udvikle sig til en smertetilstand, som
du ligeledes forholder dig opmærksom til. Vær nysgerrig, lev dig ind i den og
accepter den. Bliv ved og smerten vil opløse sig.
Det skal sikkert opleves, før du tror på det. Gør det og husk de vigtigste ingredienser
er: Vilje - Accept - Tålmodighed
det er hårdt arbejde
Det er et hårdt arbejde, dels at ændre gamle holdninger til ubehag
og smerte og dels at acceptere og gennemleve tilstandene. Men det lønner sig.
Det kan være meget vanskeligt at gøre alene, når det er årgamle skavanker, og
det letter selvsagt processen betydeligt at få en hånd til hjælp.
din egen indstilling
er altafgørende
Grundlæggende er det din egen holdning
til din krops meddelelser, der afgør, hvordan du har det. En viden om disse
sammenhænge og en holdningsændring til at mærke og acceptere kroppens budskaber
er det første og største skridt, du kan gøre for at få det godt med din krop
og dermed dig selv.
Giv
din krop en chance !
|
|
AFSPÆNDING
& PSYKOMOTORIK
v/ Ove B Wadum Afspændingspædagog dap Søborg Hovedgade 139 A, 2860 Søborg Tlf.: 2365 1230 www.wadum.com |